Patrick slutter sin 1600 km lange March mod Ensomhed i Esbjerg
Den 16. august startede Patrick Cakirlis sin March mod Ensomhed i Rønne på Bornholm.
Efter intet mindre end 1600 kilometer afsluttes marchen på søndag ved Esbjerg Rådhus.
Alle, der har lyst til at bakke op om marchen, er meget velkomne på det sidste stykke af vejen.
Søndagens gåtur starter fra Varde Rådhus kl. 8.00 og med en fart på ca. 4 km/t, regner Patrick Cakirlis med at krydse kommunegrænsen ved Forum Hovedvej omkring klokken 9.30. Ligesom han forventer at ramme Tarp ca. kl. 11.00.
Esbjerg Kommune støtter kampen mod ensomheden, og de to udvalgsformænd, Henrik Vallø og Diana Mose Olsen tager imod Patrick Cakirlis, når han ankommer med sine følgere klokken 14.00 på søndag den 10. oktober på Esbjerg Rådhus.
07-10-2021 14:08
7:41